Fakta om Klimakteriedagen og Menopause Awareness Month

Dato: dagen er den 18. oktober, og måneden er hele oktober.

Indstiftet af: International Menopause Society (IMS) i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Sandsynligvis en gang i 1980’erne.

Formål:

• At øge bevidstheden om overgangsalderen og dens reelle påvirkning på kvinders sundhed og livskvalitet.
• At støtte adgangen til information, ressourcer og behandlingsmuligheder for dem, der går gennem overgangsalderen.
• At bryde stigma og tavshed – fordi overgangsalderen historisk set ofte har været noget, man ikke taler om.
• At opmuntre til forskning og bedre behandling af de fysiske og psykiske gener, der kan opstå.

Teamaet for år 2025 er Lifestyle Medicine.

World Menopause Day (18. oktober) fungerer som højdepunkt i måneden med særlige temaer, kampagner, arrangementer og informationsindsatser.

Overgangsalderen berører ikke kun den, der gennemgår den.

Den påvirker arbejdsliv, familieliv og samfundet som helhed. Når vi taler mere åbent om overgangsalderen, bliver det lettere at forstå hinanden, vise hensyn og skabe miljøer, hvor kvinder får den støtte, de har brug for.

Betydning og påvirkning

• Sundheds- og behandlingsperspektiv: Ved at belyse forskellige gener og hvilke støttemuligheder der findes i overgangsalderen, kan kvinder få bedre og hurtigere hjælp.
• Mental og social påvirkning: Når emnet bliver mindre tabu og mere åbent, kan kvinder i overgangsalderen føle sig mindre alene, få bedre selvværd og dermed højere livskvalitet.
• Arbejdsliv og samfund: Mange kvinder er i den erhvervsaktive alder, når de gennemgår overgangsalderen. Manglende forståelse eller støtte på arbejdspladsen kan give problemer – både for individet og organisationer. Øget bevidsthed kan føre til ændrede politikker, bedre støtte, fleksibilitet osv.

At tale om overgangsalderen åbent, varmt og uden skam, gør detblivet lettere for millioner af kvinder. Oktober minder os alle om, at overgangsalderen ikke skal skjules – den skal forstås, respekteres og mødes med omtanke.

I de senere år er opmærksomheden vokset yderligere – hele oktober er blevet til Menopause Awareness Month. Tanken er enkel, men vigtig: at give mere tid, mere viden og flere samtaler om en livsfase, der berører halvdelen af jordens befolkning.

Få kvinder er forberedte på overgangsalderen

En spørgeskemaundersøgelse fra Socialstyrelsen (2022) viser, at kun 10 % af de adspurgte kvinder (2000 kvinder i alderen 50–59) følte sig godt forberedte på overgangsalderen.

Samme undersøgelse viste, at næsten alle havde oplevet gener, men kun 44 % havde søgt behandling eller rådgivning.

En undersøgelse fra RFSU (2022) viser, at kvinder i Norden (3000 kvinder i alderen 45–65) ofte får information om overgangsalderen via venner/familie (56%), mens langt færre får den fra sundhedsvæsenet (9% via egen læge, 26% via gynækolog). Blandt de nordiske lande lå Sverige højest i andelen af kvinder, der taler om overgangsalderen (ca. 21%), efterfulgt af Norge (20%), Danmark (16%) og Finland (13%).

Hvorfor en hel måned?

At afsætte en dag er et skridt, men at gøre hele oktober til Menopause Awareness Month giver mulighed for at fordybe sig i forskellige aspekter.

• Arbejdsgivere kan afholde seminarer eller kurser.
• Sundhedsvæsenet kan fremhæve nye forskningsresultater.
• Medier kan løfte personlige historier og forskning.
• Kvinder kan mødes, dele erfaringer og genkende sig selv i hinandens fortællinger.

Temaet for 2025 er Lifestyle Medicine

Hvert år har Klimakteriedagen et tema, der skal hjælpe os med bedre at forstå og håndtere overgangsalderen. For 2025 er temaet Lifestyle Medicine – livsstilsmedicin. Ordet kan lyde teknisk, men i bund og grund handler det om noget meget menneskeligt: hvordan vores daglige valg påvirker vores velbefindende.

I overgangsalderen kan kroppen føles fremmed. Pludselige hedeture, forstyrret nattesøvn, humørsvingninger og stivhed i kroppen er almindelige. Her kan livsstilsmedicin være en god støtte – ikke for at “fikse” overgangsalderen, men for at skabe mere balance i en tid med forandringer.

Eksempler på livsstilsmedicin:

• Bevægelse. At røre kroppen – hvad enten det er en gåtur i skoven, dans i stuen eller styrketræning i fitnesscenteret – styrker både hjerte og sind. Det støtter knogler og skelet, forbedrer søvnen og kan mindske hedeture.
• Kost. At spise mere farverigt – grøntsager, frugt, fuldkorn, fisk, nødder – giver næring, der styrker hormonsystem, hjerte og hjerne. Små justeringer kan gøre en stor forskel over tid.
• Søvn som restitution. Overgangsalderen forstyrrer ofte søvnen, men gode aftenrutiner, regelmæssige vaner og små pauser i løbet af dagen kan hjælpe kroppen med at hvile.
• Stresshåndtering. At give sig selv plads til ro – gennem åndedrætsøvelser, meditation, yoga eller blot en stille stund – sænker stressniveauet, som ellers kan forværre mange af de klassiske gener.
• Fællesskab. At tale om overgangsalderen, dele erfaringer og mærke støtte fra andre er også livsstilsmedicin. At vide, at man ikke er alene, er styrkende i sig selv.

Årets tema minder os om, at der ikke altid kræves store ændringer. En aftengåtur, et grin med en ven eller et bevidst åndedrag kan blive stærke nøgler til livskvalitet gennem overgangsalderens faser.