Fakta om Klimakteriedagen og Menopause Awareness Month
Dato: dagen er den 18. oktober, og måneden er hele oktober.
Indstiftet af: International Menopause Society (IMS) i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Sandsynligvis en gang i 1980’erne.
Formål:
- At øge bevidstheden om overgangsalderen og dens reelle påvirkning på kvinders sundhed og livskvalitet.
- At støtte adgangen til information, ressourcer og behandlingsmuligheder for dem, der går gennem overgangsalderen.
- At bryde stigma og tavshed – fordi overgangsalderen historisk set ofte har været noget, man ikke taler om.
- At opmuntre til forskning og bedre behandling af de fysiske og psykiske gener, der kan opstå.
Teamaet for år 2025 er Lifestyle Medicine.
World Menopause Day (18. oktober) fungerer som højdepunkt i måneden med særlige temaer, kampagner, arrangementer og informationsindsatser.
Overgangsalderen berører ikke kun den, der gennemgår den.
Den påvirker arbejdsliv, familieliv og samfundet som helhed. Når vi taler mere åbent om overgangsalderen, bliver det lettere at forstå hinanden, vise hensyn og skabe miljøer, hvor kvinder får den støtte, de har brug for.